Udskriv

Om SUS projektet

Udvikling af kommunikationsmetoder med henblik på at øge indflydelsen for brugere uden et talesprog

Socialt Udviklingscenter SUS gennemførte for Socialministeriet et metodeudviklingsprojekt, der havde til formål at indsamle og udveksle erfaringer omkring metoder til at kommunikere med mennesker med svære handicap, der ikke har et talesprog, samt udvikle nye metoder. Dette skete, fordi man med institutionsbegrebets ophævelse satte fokus på brugernes medindflydelse på egen hverdag.

Projektets baggrund

I efteråret 2002 færdiggjorde Socialt Udviklingscenter SUS en landsdækkende evaluering for Socialministeriet af konsekvenserne af institutionsbegrebets ophævelse i Serviceloven. Man ønskede en afdækning og vurdering af, hvor langt amter og kommuner var nået med at adskille bolig og støtte, og man ønskede også gode forslag til, hvorledes processen kunne fremmes.

Evalueringsrapporten, der ligger på Socialministeriets hjemmeside, viste, at man mange steder var nået ganske langt med at realisere Servicelovens principper, men også at man mange steder kun var begyndt at tage en række små skridt. På tværs af amter, kommuner og boformer var det dog et slående træk, at stederne med mindst brugerindflydelse typisk var steder med brugere med et ringe (eller slet intet) talesprog. Dette gjaldt, hvad enten det drejede sig om mennesker med udviklingshæmning, med svære sindslidelser eller med erhvervede hjerneskader.

På denne baggrund ønskede Socialministeriet en forskningsbaseret udvikling af en eller flere metoder, der i dagligdagen kunne gøre det nemmere for personalet at inddrage de nævnte brugergrupper i beslutninger vedrørende dem selv. Man ville gerne have udviklet et metodesæt, der gjorde det muligt for brugerne at udtrykke egne ønsker og behov. Der skulle dog samtidig være tale om metoder, der var så generelle, at de kunne anvendes i forhold til forskellige brugergrupper, på tværs af boformer og i alle mulige situationer. Endelig skulle metoderne være så hurtige at tilegne sig og så nemme at bruge, at amter og kommuner kunne indføre og igangsætte dem over en bred front uden væsentlige meromkostninger.

Projektets formål

Der var med andre ord brug for at udvikle og afprøve metoder, der satte brugere i stand til at håndtere og drage nytte af den ændrede position, de havde fået som følge af institutionsbegrebets ophævelse. Metoderne skulle sikre, at brugerne havde mulighed for aktivt at deltage i udformningen af eget liv.

  • Der blev opsamlet gode eksempler på samt udviklet og afprøvet metoder til, hvordan de forskellige personalegrupper blev i stand til at afdække behov hos de sværest handicappede brugere, ligesom der blev udviklet og afprøvet redskaber til at finde frem til den rette kompensation for disse behov.
  • Der blev udviklet og afprøvet nye metoder til kommunikation mellem de sværest handicappede brugere og de respektive personalegrupper, og der blev skabt processuelle rammer for, at øgede kommunikative kompetencer gav dem indflydelse – også på den administrative sagsbehandling.
  • Der blev udviklet modeller for uddannelsesaktiviteter, der sikrede, at såvel metoder til brugerinddragelse som en øget bevidsthed om de personlige og faglige krav hos medarbejdere, der havde arbejdsplads i et andet menneskes private hjem, blev et centralt element i den nye professionelle støtterolle hos både nye og ældre medarbejdere.

Hvilke brugere var der tale om?

Projektets målgruppe var voksne handicappede uden et talesprog, der boede i botilbud. Det var fx mennesker med svær udviklingshæmning eller hjerneskade.

Hvornår blev projektet gennemført?

Projektet blev afviklet i perioden 1. maj 2003 til 31. november 2005. Heraf blev der afprøvet kommunikationsmetoder i perioden foråret 2004 til foråret 2005.

I projektets to første faser (forsommer 2003 til forår 2004) blev der foretaget en screening af kendte kommunikationsredskaber og deres anvendelse. Der blev etableret et samlet overblik over eksisterende kommunikationsmiljøer med svært handicappede brugere.

I fase 3, 4 og 5 (efterår 2003 til efterår 2005) blev forskningsstøtte inddraget med henblik på at sikre de opsamlede og nyudviklede metoders generaliserbarhed.

I samarbejde med to amter blev (forår 2004 til forår 2005) den udviklede række af nye kommunikative metoder afprøvet.

Projektet afsluttede med, at både kendte og nye metoder blev samlet i et ringbind over kommunikationsredskaber, der løbende kan opdateres og eventuelt også indgå på en webside. Herved blev det sikret, at de udviklede metoder kan forstås og anvendes i en socialpædagogisk sammenhæng, ligesom også en formidlende spredningseffekt blev maksimeret. De metoder, der skulle udvikles i projektet, blev valgt med baggrund i, at de ikke forudsatte længerevarende kurser af kommunikationsteknisk karakter, og at de også kunne anvendes i forhold til brugere med svære handicap.

I forlængelse af det nævnte ringbind eller websidens mere tekniske gennemgang af kommunikationsredskaber, blev der udarbejdet modeller for etablering af kommunikative miljøer og dertil knyttede uddannelsesforløb.

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS