Udskriv

Gode råd til tegnsprog

Fra Videnscentret for Døvblindblevnes rådgivningspjecer

Videnscentret for Døvblindblevne har udgivet flere pjecer og rapporter med gode råd til kommunikation med døvblinde – både på tomandshånd og i større forsamlinger. En døvblind har svært ved at opfatte smil og fx en begejstret stemme. Deres omgangsform er tæt knyttet til berøringer, kram og håndtryk. Derfor tilråder videnscentret, at man rører vedkommende på skulderen for at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse. Den døvblinde vil så række hånden ud mod personen, der henvender sig. Mange døvblinde har en hørerest og/eller en synsrest. Hvis han kan se lidt, skal man stille sig, så lyset falder på ansigtet og ikke for langt fra den døvblinde. Hvis han kan høre lidt, skal man tale enkelt, tydeligt og klart, men uden at råbe. Af og til er disse forholdsregler nok til, at den døvblinde forstår. Hvis man bliver misforstået, skal man ikke gentage ordret og bare skrue op for volumen. Det er bedre at omformulere det og samtidig bruge hænderne til at lave fagter, pege, vise former osv. Man skal dog heller ikke brede hænderne for meget ud til siden, da mange døvblinde har et såkaldt kikkertsyn, som betyder, at deres synsfelt er indsnævret, så det svarer til at kigge gennem et rør.

Mange døvblinde (det vil sige dem, som er født døve eller stærkt hørehæmmede) bruger tegnsprog, men det gør til gengæld de færreste hørende. Hvis man kan tegnsprog, skal man være opmærksom på, at døvblinde tegnsprogsbrugere, der kan se lidt, kan have brug for særlige forhold til at opfatte tegnene. Det hjælper fx meget, at man står, så lyset falder på ansigtet og hænderne og har mørkt tøj på, der kan give en god kontrast til hænderne og baggrunden.

Døvblinde tegnsprogsbrugere, der ikke har syn nok til at se tegnene, opfatter tegnsprog taktilt, det vil sige ved at holde den talende i hånden og på den måde mærke tegnene, som i øvrigt stort set er de normale tegnsprogstegn. Nøjagtigt de samme forhold for opfattelsen gør sig gældende for brug af håndalfabetet, hvor hvert enkelt bogstav har sit eget tegn, som laves med én hånd. Når man bruger håndalfabetet, staver man sig gennem ordene på almindeligt dansk med en lille pause mellem hvert ord. Man kan eventuelt bruge den døvblindes pegefinger som skrivepind, så det er lettere for ham at fornemme bogstaverne. Skriver man forkert, “visker” man det bare ud igen. Tegnsprog er et selvstændigt sprog med sin egen grammatik, ordstilling osv. og adskiller sig derfor meget fra dansk. Døve og døvblinde med tegnsprog som modersmål har således lært dansk som fremmedsprog. Derfor kan der ofte opstå misforståelser, men så er det bare at prøve igen – det er den døvblinde indforstået med og vant til. For at undgå misforståelser bør man tilstræbe enkelhed i både det stavede og talte sprog. Hvis den døvblinde har en synsrest, kan det også være effektivt at skrive med en fed sort tuschpen på et stykke papir. Brug som udgangspunkt bogstaver, der er et par centimeter høje.

Ved møder o.lign. med en døvblind er der som regel en tolk til stede, som oversætter mellem dansk og tegnsprog. Ved samtaler med en døvblind gennem en tolk bør man være opmærksom på, at det er den døvblinde, man taler med. Med andre ord skal man tale direkte til den døvblinde og ikke om den døvblinde til tolken. Det er også vigtigt at give sig god tid til at aftale mødets forløb med den døvblinde inden. Det tager fx tid at få styr på de praktiske detaljer såsom placeringen af den døvblinde, tolken m.fl., indstilling af stole og eventuelt hjælpemidler som en teleslynge. Det er mere hensigtsmæssigt at holde flere korte møder end et langt.

Døvblinde kan også benytte sig af en teksttelefon, som er en Windowsbaseret computer med et kommunikationsprogram og et modem samt mulighed for internetopkobling. Computeren udstyres enten med en punktlæseliste (-et brailledisplay”, hvor skærmindholdet oversættes til punktskrift eller med et program, som forstørrer skærmbilledet og ændrer skrift- og baggrundsfarver, så det passer til den enkeltes synsrest. Med teksttelefonen kan døvblinde ringe direkte til andre teksttelefoner, og de kan ringes op af eller selv ringe til almindelige telefoner via særtjenesten FC (FormidlingsCentralen). Hvis man ringer til en døvblind fra en almindelig telefon, skal man ringe til FC på telefon 70114411, hvor en telefonist sidder parat til at formidle samtalen døgnet rundt.

Læs mere:
Videnscentret for døvblindblevne: “God kommunikation med patienter der har nedsat syn og/eller hørelse”.

Videnscentret for døvblindblevne: “Om kommunikation med døvblindblevne”.

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS