Udskriv

Fordele og ulemper ved tegn til tale

Fra projekt “De ku’, vi lærte sammen forandrer vi os”, Specialrådgivningen Sønderjyllands Amt 1992

I dette projekt deltog forskellige værksteder, aktivitetshuse og daghjem. Et af stederne fandt man ud af, at mange mennesker med udviklingshæmning har brug for, at man understøtter tale med tegn for at sende meddelelsen til flere sanser. De anvendte tegn stammer fra de døves meddelelsessprog, men anvendtes i projektet anderledes, idet de fulgte almindelig sætningsdannelse. Personalet og brugerne lavede kun tegn til de ord i sætningen, der gav mest mening. Flere af tegnene var de naturlige tegn, som mange mennesker anvender i hverdagen.

På et andet af projektets værksteder havde man i forvejen en bruger, der brugte tegn-til-tale. Man besluttede sig derfor for at forsøge at lære alle brugerne tegn-til-tale. Alle fik et tegn-navn ligesom dage, årstider etc. Man indførte også tegn-sange og erfarede, at det var mindst lige så spændende for dem, der kunne forstå ord, som for dem, der ikke kunne. Desuden kom personalet på kurser. Brugerne begyndte faktisk at kommunikere med hinanden ved hjælp af tegn-til-tale, men der var nogle enkelte brugere, som ofte blev misforstået.

Som fordele ved tegn-til-tale fremhæver projektgruppen, at medarbejderne bliver tvunget til at rense deres sprog for overflødige ord og nedsætte tempoet. Kropssproget bliver også mere udtryksfuldt. Men det kræver meget af medarbejderne at få brugerne til at bruge tegn. Således er der ikke særlig mange brugere, der benytter sig af det.

Læs mere:
Kommunikationsgruppen under projekt “Beskæftigelse af svært udviklingshæmmede”: “De ku’, vi lærte sammen forandrer vi os”. Specialrådgivningen Sønderjyllands Amt 1992.

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS