Udskriv

Praktiske erfaringer med talemaskiner:

Individereprojekt – Selvbestemmelse i valg af mad

Trekløverets Bo 2 er en gruppe på 6 mennesker, heraf 3
kørestolsbrugere og alle kommunikationssvage i større
eller mindre grad.

Sammen med to andre Bo- og Service tilbud, valgte vi at
sætte fokus på begrebet selvbestemmelse i den daglige
opgave der ligger i at beboerne vælger hvad de vil have at
spise.

Hvordan var det før?

Tidligere blev der lavet en madplan for en uge, hvor
beboerne valgte en menu for hver dag, men der var
uendeligt langt fra den søndag aften hvor valget blev
taget til den dag maden skulle tilberedes. Der var ingen
sammenhæng med valget, og vi var i tvivl om beboernes
relation til valget. For at gøre det mere vedkommende for
beboerne, ændrede vi tilbuddet så de valgte fra dag til
dag, men fakta var, at det ofte var en opgave der blev
glemt. For vores del var det en “forresten-opgave”. Vi
skulle forresten lige huske at få noget op af fryseren.
Der var et åbenlyst behov for at få sat fokus på denne del
af opgaverne. I mange henseender har vi debatteret
selvbestemmelse og arbejder ud fra princippet;
selvbestemmelse i så stort omfang som muligt.

Var mulighederne overhovedet optimale nok til at vi kunne
sige at selvbestemmelsen var det bærende begreb i valget?

Her stod vi med en aktivitet der var blevet en personale-
opgave.

Undervejs tænkte vi; har det den store betydning hvilken
mad der er planlagt til næste dag?

Måske er det rart, at det bare er noget vi tager os af, da
det oftest var på vores initiativ at menuen blev planlagt.

Hvad ville vi opnå?

Det vi ville, var at skabe et miljø hvor valget reelt var
beboerens, hvor processen var mangelfuld uden beboeren og
hvor det pædagogiske mål var initiativ til valget fra
beboerens side.

Så vi stod med en problemformulering der lød;

Hvordan gøres det interessant og attraktivt, at
være den der vælger hvilken mad der tilberedes?

Hvad gjorde vi?

For at skabe det lærende miljø, gøre madtavlen synlig og
lettere tilgængelig, valgte vi at flytte den til et mere
centralt sted i bo-gruppen. Der kom ændringer, godt
billedmateriale for at illustrere de forskellige
ingredienser. En “talebøf”, så valget ikke kun blev
baseret på det visuelle, men det også blev en auditiv
oplevelse.

For at få et billede af processen blandt kollegerne,
omdelte vi et kortfattet spørgeskema i starten og i
slutningen af projektperioden.
Arbejdsplanen blev tilført en kolonne, hvor den der er
ansvarlig for at hjælpe en beboer med at vælge mad,
skriver sig på.

Hvilken teori valgte vi?

Vygotskys teori om situeret læring handler om at læring
går forud for udvikling. Pædagogiske aktiviteter skal
skabe læring. Personen skal udfordres i sin nærmeste
udviklingszone og først når grænserne flyttes vil der være
tale om udvikling. Læring der medfører udvikling må finde
sted mellem disse to zoner – det man kan og det man næsten
kan.
Lave og Wenger har suppleret teorien om situeret læring,
med at læring fundamentalt er en social proces. De to
grundlæggende principper for situeret læring, er dels, at
den foregår i en autentisk kontekst af daglige
aktiviteter, og dels at den kræver handling gennem social
interaktion og samarbejde.

Denne teori om situeret læring, læring in situ, dvs.
læring på stedet, kunne vi anvende som en mesterlæremodel,
til at prøve at gøre valget af mad, til en aktivitet med
en højere grad af selvbestemmelse.

Hvad gjorde beboerne?

Vi oplevede i starten god interesse for projektet. Pladsen
med madtavlen blev pludselig mere interessant, det blev i
højere grad bemærket hvem der havde valgt menu og derved
tilkom der vælgeren en statusposition der blev attraktiv.
Den der har valgt menu, får tilbud om at være med til at
tilberede den, evt. flere af bofællerne.
Nu er det sådan at det oftest, måske kan det blive
udelukkende, men lige nu oftest er på beboernes
foranledning, at der tages kød op af fryseren. Vi tager
stadig initiativ til at tjekke hvilke grøntsager vi har
hjemme, men projektet har gjort en forskel for beboerne.
En daglig aktivitet som valg og tilberedning af
aftensmåltidet har fået lige så stor betydning som at
spise den.
Vi kan godt linke teori til praksis, da vi stadig er “den
kyndige anden” og guider i processen, men vi oplever flere
initiativer end før, tavlen “bruges” nu og ikke mindst er
talebøffen en succes og genstand for megen humor. Vi kan
på et tidspunkt gå til en anden teori om stilladsering,
hvor vi er stilladset i valget, da rammerne nu er bygget
op.

Eftertanker……

Lige her valgte vi selvbestemmelse i valg af det daglige
aftensmåltid, men fokusområdet kunne være meget andet. I
alle opgaver der kræver vores støtte og hjælp i forhold
til beboerne, skal vi reflektere over om hjælpen er i
samarbejde med beboeren og ud fra det kompenserende
princip eller om vi selv løser opgaven. Selvbestemmelse
kan kun nås hvis vi bygger rammerne op til at gøre valg og
sætter mennesket i fokus.

Trekløveret: Trekloeveret@vestamt.dk
http://www.handicap.net/trekloeveret/

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS