Udskriv

Tanker og etik om billedbrug

Fra projektet “Communico, ergo sum”, botilbuddet Højtoftevej i Viborg Amt 2001

Højtoftevej igangsatte kommunikationsprojektet med brugeren A.L. (en 39-årig autistisk kvinde), fordi de måtte erkende, at de fleste af deres beboere ikke havde mulighed for at give udtryk for deres ønsker og behov i forhold til de handleplaner, der blev pålagt boenheden at udarbejde i 1998. Projektgruppen var meget bevidste om at lægge en fast struktur for projektet i form af bl.a. en projektbeskrivelse og en sparringspartner udefra (fra PUC-Thisted), som havde erfaring med udviklingsarbejde og kunne se det hele udefra. Nogle pædagoger blev frikøbt nogle timer til at arbejde med projektet, og endvidere bevilgede amtet penge til indkøb af tekniske hjælpemidler. Desuden besøgte pædagogerne andre institutioner, der arbejder med IT som et kommunikationsredskab, i og udenfor amtet (Bl.a. Vestkysthusene i Esbjerg og Rosenvænget Skole i Viborg).

Projektet viste, at ved brug af computer som kommunikationsmiddel er den fysiske placering af computeren af stor betydning. Personalet havde først placeret computeren i et hjørne af stuen, da de mente, at pædagogerne her ville have let ved både at overskue huset og arbejde med brugeren ved skærmen. De havde imidlertid både svært ved at overskue huset herfra og svært ved at arbejde med computeren på grund af for meget larm fra bl.a. tv og radio. Computeren blev i stedet placeret i spisestuen, som ligger i forbindelse med køkkenet, og er nu mere synlig i hverdagen og lettere at benytte for både personale og beboere. I projektet sørgede man også for, at personalet blev grundigt uddannet i de forskellige computerprogrammer.

Højtoftevej har benyttet sig af digitale billeder i forbindelse med udarbejdelse af A.L.s livshistorie. Det har givet anledning til både juridiske, etiske og praktiske vurderinger. Eksempelvis diskuterede man, hvorvidt man kunne sikre sig, at billederne blev taget ud fra beboerens interesse og ikke blot blev et middel for personalet til at udstille deres egne aktiviteter. Desuden var man bange for, at beboerne kunne blive udstillet i situationer, de ikke selv ønskede. Pga. beboernes ringe udtryksmuligheder er de nemlig meget afhængige af pædagogernes tolkninger. Man gjorde derfor meget ud af at finde en fælles form for personalet at benytte billederne på. Samtidig blev alle bedt om at overveje, for hvis skyld de tager billedet, og hvad billedet skal bruges til at fortælle. Beboernes privatliv skulle respekteres, så der fx ikke blev taget nøgen-billeder. Endelig var det vigtigt at inddrage viden om hver enkelt beboers baggrund og evner. Billederne kunne under ingen omstændigheder stå alene uden en baggrundsbeskrivelse af situationen, da de viser en stil-stand, der kan være meget anderledes end den forudgående situation. Højtoftevej erfarede desværre, at pædagogerne havde for lidt tid til at øve sig og blive bedre til at benytte IT-midlerne.

Projektgruppen anbefaler andre, at man udvælger nogle medarbejdere til at være primus motor, og at ledelsen tænker et sådan projekt ind i budgettet, da det er dyrt. De har af og til haft svært ved at bevare overblikket og har skiftet form og retningslinier flere gange undervejs, hvilket har været forvirrende for omgivelserne. Det har været lettere at synliggøre den praktiske del af projektet end den teoretiske. Endvidere har de erfaret, at det er vigtigt at inddrage alle kollegaer i hele processen. Kollegaerne er blevet interviewet om deres oplevelser af projektet, hvilket har mundet ud i en rapport om sidegevinster. Brugerne har fået en visuel indsigt i indholdet af handleplanerne, hvilket har givet dem mulighed for at vælge/pege ud fra diverse digitalbilleder mv. Derfor er det nu i højere grad brugernes egne ønsker og behov, der træder frem i handleplanerne.

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS