Udskriv

Praktiske erfaringer om fotografier:

Billeder i dagprogram

Fra projekt “De ku’, vi lærte sammen forandrer vi os”, Sønderjyllands Amt 1992

I dette projekt med mennesker med udviklingshæmning blev der blandt andet brugt billedmateriale, men man fandt ud af, at det ikke var nok til at lette kommunikationen. Brugerne skulle have flere muligheder, når de skulle svare eller gøre opmærksom på, hvad de ville – fx give hænder for et ja, øjenudpege m.m. Derimod kunne de bruge billedmateriale og pictogrammer til opsætning af dagprogram.

Man forsøgte at anvende skrivemaskine til en enkelt bruger. Men han skrev blot de ting af, som pædagogen skrev. Ved andre af projektets deltagere arbejdede man med en lille kasse med navn og billede for hver bruger. De billeder af aktiviteter, der skulle bruges i løbet af dagen, blev lagt i kassen. Ved hjælp af en aktivitetstavle og billederne kunne man så hver dag vise brugerne deres dagsprogram. Allerede fra begyndelsen var brugerne interesserede og kunne genkende sig selv på billederne. Aktivitetstavlen gav hverdagen mere struktur, og gruppen af brugere blev mindre sårbar i forbindelse med den faste pædagogs barsel. Efter et halvt år med aktivitetstavlen begyndte den dog at kede brugerne lidt. Man besluttede derfor at bruge mindre tid på aktivitetstavlen og mere tid på valg af aktiviteter. Brugerne kendte jo nu forbindelsen fra billede til aktivitet.

Efterhånden fandt man ud af, at billeder er for konkrete. Fx opfattede brugerne et billede af en kontaktbog som deres egen kontaktbog og ikke det mere generelle begreb bog. Det var også svært at tage gode billeder, nogle brugere ville kun se billeder af dem selv, og det var dyrt og tog lang tid at tage billeder. Man begyndte derfor at bruge pictogrammateriale. Overgangen fra billeder til pictogrammer gik for de flestes vedkommende let. Med tiden blev fremgangsmåden mere og mere tilpasset den enkelte bruger, som fx sagtens kunne kombinere pictogrammer, Bliss og billeder.

Erfaringen var, at brugerne blev mere motiverede for at deltage i selvvalgte aktiviteter, men de anvendte kun kommunikationsmaterialer på opfordring. Man blev klar over, at medarbejderne var nødt til at bruge billedkommunikationen som en naturlig del af enhver henvendelse. Derfor skulle billederne altid være let tilgængelige.

Læs mere:
Specialrådgivningen Sønderjyllands Amt: “De ku’, vi lærte sammen forandrer vi os”. 1992.

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS