Udskriv

Billeder i brugerundersøgelse

Fra Viborgvej i Århus amt 2001

Aktivitetscenteret Viborgvej foretog i 2001 en brugerundersøgelse, som stillede krav til kommunikationen med brugerne og dermed fik åbnet øjnene for nogle nye kommunikationsmuligheder. Man startede med at dele brugerne op i fire grupper: 1) En gruppe brugere, som hovedsagelig benytter sig af konkreter, 2) En gruppe af brugere med lidt sprog, der kan gøre sig begribelig med pictogrammer og billeder, 3) En gruppe af brugere, som hovedsageligt kommunikerer ved hjælp af det verbale sprog, 4) En gruppe, som blev valgt fra, fordi de ville have svært ved at deltage på grund af fx Alzheimers demens.

Til gruppe 1 valgte man at lave et registreringsskema til deres valg, da det ikke ville være hensigtsmæssigt at lave interview. Brugerne blev sat ind i, hvad der skulle foregå. Derefter blev der udfærdiget 74 A5 laminerede billeder, der beskrev forskellige aktivitetsmuligheder, som brugerne så skulle vælge imellem. Konklusionen for denne gruppe lød, at brugerne faktisk valgte, hvad de ønskede at lave. Men det var nødvendigt, at brugerne kendte konkreterne på billederne, og hvad de indeholder, inden. Undersøgelsen har også skærpet personalets opmærksomhed på valgmulighederne.

I gruppe 2 planlagde man enkeltinterview med støtte fra billedmateriale ud fra de fire centrale spørgsmål: Hvad indeholder din dagligdag? Hvad kan du bedst lide? Hvad synes du ikke så godt om? Hvad skal til for at gøre din dag rigtig god? Til interviewene benyttede man en tolk/bisidder fra en anden gruppe, som brugerne ikke har daglig kontakt med. Her var konklusionen, at det er vigtigt at overveje stedet, distraktionsrisikoen og personalets tilstedeværelse ved interview med den type brugere for at skabe så meget tryghed som muligt. Desuden skal mængden af billeder overvejes grundigt – og Viborgvej mener, at 80 billeder er for mange. Deres erfaring siger, at fotografier er bedre end pictogrammer for de multihandicappede brugere, idet det er meget konkrete billeder og lettere at forstå. Derudover skal man være opmærksom på, om brugerne i forvejen er vant til, at nogle billeder afstedkommer bestemte handlinger, og derfor kan blive skuffede eller forvirrede over, at det ikke sker under interviewet.

I gruppe 3 aftalte man at arbejde med fokusgruppemetoden. Gruppen blev delt i tre “kaffesnakgrupper” med en observatør og amtskonsulenten, der stillede de samme spørgsmål som til gruppe 2. Man startede med en generel snak for at skabe tryghed. Derefter brugte man billeder til at vise aktiviteter, og der blev lagt plancher frem, som skulle bruges til svar på spørgsmålene. På den ene planche blev der tegnet en glad Smiley, på den anden en trist Smiley og på den tredje et lys svarende til idéer. Det blev præciseret, at alle svar blev afgivet anonymt. Det viste sig, at billederne satte gang i snakken. Brugerne reagerede på billederne og kom med positive og negative udsagn til tingene. Men man erfarede også, at pictogrambilleder kun kan bruges af brugere, der har en udviklingsalder fra ca. 2 år. Desuden konkluderede man, at billeder og materiale gerne må være brugerne bekendt på forhånd, så materialet ikke virker fremmed. Man skal dog passe på med brug af brugernes egne billeder, idet de i så fald ofte har en forventning om, at tilbuddene vil blive stillet til rådighed, som de plejer. Men brugerne gik til opgaven med koncentration og iver. Viborgvej påpeger, at det er vigtigt at finde lokaler, hvor brugerne føler sig trygge. Endvidere er det vigtigt, at brugerne bliver taget alvorligt, og at udsagnene er anonyme, idet brugerne ikke vil kritisere egne pædagoger. Svarene fra brugerne har været meget forskellige, hvilket gør det svært at udvikle samlede tilbud for Viborgvej. De kan dog bruges i arbejdet med den enkelte brugers gruppe.

Læs mere:
Aktivitetscenter Viborgvej: “Brugerundersøgelse på aktivitetscenter Viborgvej”. 2001.

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS