Udskriv

Projekt Sejr og hans computer

Et kommunikationsprojekt udarbejdet af pæd. pd. Britta Husted, kursusleder i VIKOM februar 2003

Indledning

Den teknologiske udvikling er for alvor slået igennem i forhold til kommunikative hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser. Det er nu muligt for en person, som har tale- eller bevægelsesvanskeligheder, at kommunikere via en computer, talemaskine eller andre former for teknologiske hjælpemidler. For gruppen af mennesker med multiple funktionsnedsættelser giver den teknologiske udvikling også spændende og udviklende muligheder.

Personer med multiple funktionsnedsættelser, kan både være fysisk og psykisk hæmmede i forhold til kommunikation; det vil sige, at der kan være flere forhold som griber ind i deres reelle muligheder for at modtage, forstå og selv meddele sig til omverdenen. Det drejer sig om en gruppe mennesker med medfødte hjerneskader, der fra fødslen lever med et nedsat kommunikativt beredskab, som ofte medfører stor usikkerhed i samspillet med deres omsorgsgivere og andre mennesker i deres omgivelser. Usikkerheden i samspillet giver anderledes vanskelige vilkår for den tidlige identitetsdannelse, hvilket ikke gør sig gældende for mennesker, der er hjerneskadet under opvækst eller senere i livet. Betegnelsen multiple funktionsnedsættelser dækker over mennesker med store fysiske og sansemæssige funktionsforstyrrelser og som tillige lever uden et talesprog. Kernefunktionsnedsættelsen anses for at være manglende sprog/funktionel tale, idet sprog i kommunikationsteoretisk tænkning er påvirkning og indflydelse. Der kan være tale om mennesker på et tidligt udviklingstrin, men dette er vanskeligt præcist at afgøre, da manglen på talesprog ofte giver stor usikkerhed i kommunikationen og således kommer til at påvirke den psykiske udvikling.

En normalt fungerende person kan selv være opsøgende i forhold til nye udfordringer og derved til læring. Personer med multiple funktionsnedsættelser er dybt afhængig af at få bragt materialer til kommunikation og læring indenfor rækkevidde, da de ikke selv magter at være opsøgende. Et teknisk hjælpemiddel til støtte for kommunikation er normalt ikke bare noget der er til rådighed, men kræver at de fagpersoner eller hjælpere, der befinder sig i brugerens omgangskreds kender til disse redskaber og kan få øje på de udviklingsmuligheder de giver. Hertil skriver centerleder Tina Harmon:

“Computeren må i dag betragtes som et normalt forekommende forbrugsgode, men i forhold til børn og unge med multihandicap bør den betragtes som et nødvendigt udviklingsredskab, der kan udvikle barnets/den unges potentialer på en række områder. Anvendelse af teknologi, oftest talemaskiner og computere, kan være en støtte til samspillet. Ved teknologiens hjælp kan barnet/den unge med multihandicap i sit eget tempo fremkalde en handling og vise sin kompetence for omgivelserne.”

Det er ligeledes et spørgsmål om hjælperens eller fagpersonens viden om, hvordan et teknisk hjælpemiddel til alternativkommunikation præsenteres for brugeren og implementeres i dennes hverdag. I dag er de tekniske hjælpemidler en mulighed, men indfaldsvinklerne til hvorfor og hvordan disse redskaber kan eller bør bruges, kan være forskellige.

Man kan øve sig på en computer, man kan samspille eller kommunikere via en computer og man kan lege, udforske og opleve via en computer.

De unge med multiple funktionsnedsættelser, som jeg arbejder med, kan ikke læse. Men de er meget visuelle, lyttende- og erfarer via praksis. Digitalbilleder, tegnsprog, tegninger og andet visuelt materiale via computer er gode redskaber til at synliggøre diverse emner og hjælper med at danne en synlig og derved støttende ramme for en samtale. Den unge og hans/hendes hjælper kan sidde foran computeren og samtale og udpege, eller den unge kan selv kigge billeder på computeren fra fælles oplevelser med venner og familie. Computeren er et genialt og tålmodigt redskab til de svært handicappede unge, der ofte har en lang latenstid fra oplevelse til reaktion og som har behov for mange gentagelser før refleksionen og forståelsen opstår.

Sammenfattende kan man sige, at computeren giver de unge med multiple funktionsnedsættelser mulighed for at arbejde selvstændigt og i eget tempo.

Projekt

Denne projektbeskrivelse handler om en ung mand med multiple funktionsnedsættelser og hans arbejde med egne oplevelser og hans muligheder for at lave noget personligt meningsfyldt; men projektet handler også om at erfare, hvad en ung mand med multiple funktionsnedsættelser kan arbejde selvstændigt med.

Ideen med projektet er, at en person med multiple funktionsnedsættelser via computer og 0:1 kontakt arbejder med billeder, lyde og indtalt tekst udfra egne oplevelser. Ideen er at etablere et teknisk redskab, der giver brugeren, trods multiple funktionsnedsættelser, mulighed for at arbejde selvstændigt. Ved selvstændigt arbejde forstås- at starte og afslutte en proces.

Sejr

Sejr er en ung mand på 23 år, der er født med multiple funktionsnedsættelser. Sejr forstår tale, men har intet talesprog, desuden er Sejr kørestolsbruger, svært bevægelseshæmmet og lider af epilepsi.

Motorik

Sejr behersker i nogen grad hovedkontrol; han kan ryste og løfte hovedet. Ligeledes har Sejr lidt styring og bevægelse i venstre arm. På grund af spasticitet kan han ikke afgrænse bevægelsen dvs. hvis han bevidst fører armen/hånden mod et punkt skal der være et stoppunkt bag ved det han styrer hånden efter.

Syn og hørelse

Sejrs hørelse er normal, og han ser og reagerer oftest på synsindtryk, men ikke altid. Hvor godt Sejrs syn er ved jeg ikke, men han kan genkende personer fra 5-10 meters afstand og han kan udpege konkreter, der bliver holdt op foran i ca. 50-100 cm afstand ( fx ved valg af tøj). Lyde sammen med billeder eller andre visuelle oplevelser virker forstærkende for Sejrs opmærksomhed.

Kommunikation

I kommunikationen med Sejr oplever man, at han har en forlænget latenstid – d.v.s at der går et stykke tid fra at Sejr modtager en meddelelse og meddelelsen bliver bearbejdet til der kommer en reaktion fra Sejr. Sejrs kommunikative redskaber er hans øjenkontakt og hans lyde. Sejr er totalt afhængig af omgivelsernes evne til at tolke hans signaler. Sejr kan “glide væk” og ind i sig selv, hvis han ikke føler sig forstået. For det meste er han meget udholdende, og kender man ham, ved man hvordan man skal komme ham i møde i det kommunikative samspil.

Sejr er en ung mand på et tidligt udviklingstrin, men med 23 års livserfaring. Sejr kan godt lide at der er “gang i den”. Han interessere sig for søde piger, musik, film, samvær med familie og andre, og så er han glad for fysisk aktivitet, bl.a. svømning, ridning og kælkning.

På grund af sine funktionsnedsættelser er Sejr ofte tilskuer i egen hverdag.

Netværk, bosted og skolegang

Sejr bor sammen med andre unge med multiple funktionsnedsættelser. Sejr har tæt kontakt til sine forældre og to søstre. Han er ofte på besøg hos forældrene og familien er meget engageret i Sejrs trivsel og har bl.a. deltaget aktivt i dette projekt.

Sejr bor på Ungdomshøjskolen i Nørresundby, og han følger ungdomshøjskolens daglige aktivitetstilbud. Derudover har Sejr gået på Specialskolen for Voksne, hvor han har gået på almen grunduddannelse. Efter endt skolegang har Sejr modtaget konsulentbistand og enkeltfagsundervisning fra Specialskolen for Voksne.

Undervisning af Sejr har taget afsæt i hans kommunikation og mulighederne for at udvikle denne.

At få øje på mulighederne

Jeg mødte Sejr første gang i 1998, hvor Sejr var elev på almen grunduddannelse på Specialskolen for Voksne. Min umiddelbare opfattelse af Sejr var en ung mand, der sad i en kørestol og havde det svært, både med sin kommunikation med omverdenen, og med at foretage sig noget, der for ham var meningsfyldt. Nogle få måneder før Sejr skulle afslutte 2 års voksenskoleforløb var jeg med Sejr og hans klasse på en lejrtur til Norge. Denne lejrtur vendte op og ned på det billede jeg havde dannet mig af Sejr. Det viste sig, at han ikke kunne få oplevelser nok. Han var vild med at kælke, køre snescooter og var i den grad frisk og opmærksom i det fælles samvær.

Efter turen til Norge fik vi fat i en 8 felters talemaskine og lagde 8 af de bedste digitalbilleder fra norgesturen ind på talemaskinen. Vi fik Sejrs fortrukne hjælper til at indtale tekst til nogle af de fælles oplevelser. Sejr var glad for billederne med den indtalte tekst og oplevede at blive centrum for alles opmærksomhed i skolens kantine, da han via sin talemaskine kunne fortælle om sin norgestur. For første gang oplevede Sejr, at han kunne fortælle noget.

Foto med indtalt tekst på en talemaskine blev starten til at Sejr fik en 16 felters Macaw

talemaskine, hvor ideen var, at Sejr skulle kunne vælge og stille krav i dagligdagen.

Det viste sig efter lang tids forsøg og justeringer, at Sejr frem for at vælge eller stille krav i højere grad brugte talemaskinen som et tilkaldeapparat. Billedfelterne var for små, så det var svært for Sejr at fokusere. Desuden var Sejr vant til at vælge udfra konkreter fx ved måltider, påklædning og andre dagligdags forhold.

Springet fra at bruge billeder og lyd for at fortælle om en god oplevelse til at bruge en talemaskine som et hjælpemiddel i alle dagligdagen var for stort. Ligeledes skabte de tekniske forhold omkring brugen af talemaskinen problemer. Det pædagogiske personale omkring Sejr oplevede det som en svær og uoverskuelig opgave at skifte billeder og indtale tekst på talemaskinen. Når billeder og indtalt tekst på talemaskinen ikke passede til Sejrs behov, valgte han at bruge den som tilkaldeapparat.

Sejrs kompetencer var ikke tilstrækkeligt udredt før talemaskinen blev introduceret, men sammen fik vi en række erfaringer ud af forløbet, som der kunne bygges videre på, og der er stadigvæk en mulighed for at Sejr på et tidspunkt kan anvende en talemaskine, der er tilpasset hans forudsætninger.

Som tidligere nævnt er Sejr glad for billeder og lyd, derfor var det disse to ting jeg tog afsæt i, da vi skulle finde på en måde, at komme videre på. Gennem Vikom var jeg blevet bekendt med billed- og lyd programmet “Kig og Lyt”, hvor man med digitalfoto og andet billedmateriale kan lave billedbøger med indtalt tekst.

Programmet er specielt tilpasset brugere med bevægelseshandicap, da programmet betjenes udenom tastaturet på computeren via en Symbikey, der omstilles og tilsluttes 0:1 kontakt (også kalde Jelly Bean ). 0:1 kontakten er en stor og derved let for Sejr at betjene. Ved hjælp af Symbie-key’en kan 0:1 kontakten kodes til de forskellige funktioner, der findes på et computertastatur – fx Enter- eller Piletastefunktionerne. For at kunne betjene “Kig & Lyt” programmet må Sejr bruge Enter for at bevæge sig fra et billede til det næste eller Piletasterne, hvis han vil både frem og tilbage i billederne.

Jeg søgte Nordjyllands Amts Teknologicenter om at låne en computer, Symbikey og 0:1 kontakt til Sejr. Efterfølgende blev Sejr tilbudt et halvt års enkeltfagsundervisning på Specialskolen for Voksne, hvor han i én lektion om ugen arbejdede med “Kig &Lyt” programmet.

Relevant indhold og videre udvikling

Sejr viste interesse for at arbejde ved computeren og sammen afprøvede vi forskellige materialer bl.a. materialer for svagtseende som jeg havde lånt af Refsnæsskolen. Sejr fangede hurtigt ideen med 0:1 kontakten, men det var svært at få kørestolen placeret så han kunne betjene kontakten.

Sejrs far byggede derfor et computerbord til Sejr som kørestolen kunne køres ind under og hvor der var påsat en plade til 0:1 kontakten. Sejrs forældre fandt en ældre brugt computer og han fik derved sin egen computer på værelset.

Tidligere i projektbeskrivelsen beskrev jeg Sejr som en ung mand på et tidligt udviklingstrin, men med 23 års livserfaring. I arbejdet med computeren oplevede jeg, hvordan Sejr afviste

materialer, (billedhistorier) der var for børn, men modsat hans glæde, når han arbejdede med billeder fra sit eget liv. Billeder af dyr, maskiner og mennesker i forskellige situationer interesserede ham, men tegnede historier på børneniveau afviste han. Jeg måtte altså tage afsæt i materialer, der lå indenfor hans interesse, og det blev hans egne fotos. Ferier, fødselsdage, festivalbesøg og meget andet blev fotograferet og lagt ind i programmet “Kig & Lyt”, og lyd og tekst blev sat til. Det er også muligt at scanne billeder fra bøger og lægge dem ind i “Kig & Lyt” og derefter indtale teksten; det prøvede jeg med en julehistorie, men den syntes Sejr var for kedelig.

Sejr skal hjælpes i gang, når han skal se sine billeder, men når hans album først er blevet åbnet, kan han selv “læse” og i eget tempo.

Alle mulige former for lyde; musik, lydeffekter og tale er med til at skærpe hans opmærksomhed mod billedet på computerskærmen og appellerer til hans humoristiske sans, derfor arbejder jeg på at finde lyde, der passer til hans billedmateriale. I “Kig & Lyt” programmet, er der indspillet en del lyde, der kan bruges, men der er slet ikke nok til Sejrs behov for oplevelser. Når jeg indtaler tekst til hans billeder, sidder vi begge tæt ved mikrofonen, så Sejr kan bidrage med egne lyde og latter, og det er der kommet nogle sjove og gode lydsekvenser ud af.

Jeg håber på et tidspunkt, at det bliver muligt at få nogle af de nærmeste personer omkring Sejr til at indtale tekst til nogle af de billeder, hvor de selv er fotograferet sammen Sejr.

Sejr holder af at sidde alene med sine billeder, men værdsætter også at man læser hans bøger sammen med ham og kommenterer og spørger ind til det man ser. Sejr ved, at når jeg kommer skal vi, og kun os to, arbejde sammen ved computeren, og han bliver meget utilfreds, hvis f.eks. teknikken ikke virker.

Fremtid

I Sommeren 2002 købte Sejr en ny computer med stor skærm, mikrofon og, DVD-drev og han købte et digitalkamera. Sejr kan nu altid tage sit digitalkamera med, når han skal ud på nye oplevelser. Sejr har mange billedbøger og han har fået en 0:1 kontakt mere, så han nu har én kontakt, der er kodet til funktionen frem og én kontakt, der er kodet til funktionen tilbage. Det giver ham mulighed for at bladre frem og tilbage i sine billedbøger.

Sejrs selvstændige arbejde ved computer fortsætter med billedbøger, og næste mål er, at han skal lære at tænde og slukke for sine DVD-film.

Sejr modtager støtte til brugen af sin computer 1-1 ½ time ugentlig. Støtten går ud på, at jeg lægger nye billeder ind, sætter lyde på, indtaler tekst og afprøver billedbøgerne sammen med Sejr.

Projektideen er realiseret og kan udbygges, men der mangler et vigtigt aspekt: at få personalet omkring Sejr med i arbejdet, så de sammen med Sejr kan lave hans billedbøger og helt overtage den del af arbejdet sammen med Sejr. Udviklingen af Sejrs billedmateriale bør ikke være afhængig af en udefrakommende person. Personalet må lære at betjene “Kig & Lyt”, så de kan lægge billeder ind sammen med Sejr og indtale tekst. Dette er meget vigtigt, da det er personalet omkring Sejr, der har det fleste oplevelser sammen med ham og derfor bør være dem, der hjælper Sejr med at sætter ord på hans oplevelser.

Et stort og velkendt problem for mennesker, der lever deres liv på institutioner, er den manglende bevarelse af oplevelser, højdepunkter og minder i beboernes liv. Men ved hjælp af billedprogrammer som “Kig & Lyt” er der en god mulighed for at beboerne kan bevarer deres livshistorier. Livshistorier er en vigtig ting, der er til stor glæde for den enkelte, da vi alle er den vi er i kraft af vores erfaringer og historie.

En computer er et tålmodigt og godt redskab til leg og læring for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser. Men som i alle former for pædagogisk virksomhed er det vigtigt, at det er det unikke hos brugeren og i brugerens verden, der får lov til at komme til udtryk og udvikle sig. Teknologien er en støtte , men det skal være Sejr, der sætter dagsordenen og ikke teknikken.

Materialer

For at kunne arbejde kreativt med “Kig & Lyt” kræver det en del kendskab til brugen af en computer og de tekniske detaljer i billedbehandling og ved optagelse af lyd. Da jeg startede på projektet var det de muligheder, som teknikken kunne give Sejr, der var drivet og bestemt ikke al det tekniske bøvl, der dukkede op undervejs. Det tekniske bøvl var jeg dog nødsaget til at forholde mig til og har på den måde lært en del om digital billeder og lyd.

Programmet “Kig & Lyt” kan købes hos JC-DATA v/ Jesper Christiansen jcdata@samtal2000.dk

“Kig & Lyt” kan fås i en demomodel, så man har mulighed for at afprøve inden man eventuelt anskaffer sig programmet. Til “Kig & Lyt” medfølger en meget overskueligt brugsanvisning.

Symbi-Key og 0:1 kontakter kan købes hos
A.B.Handichelp
tlf. 45766006.
info@abhh.dk

Jeg vil anbefale at man kontakter sit amts Teknologicenter og låner Symbi-Key og 0:1 kontakter til afprøvning før de købes.

Nordjyllands Amts Teknologicenter tlf. 96347200. Her kan man tage kontakt til Edda Medici, der varetager IT-hjælpemidler til mennesker med multiple funktionsnedsættelser.

Ønsker man yderligere oplysninger om beskrevne projekt er man velkommen til at kontakte mig på: B.Husted@mail.tele.dk

Specialskolen for Voksne
Studievej 5
9400 Nørresundby
tlf. 98177677

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS