Udskriv

Kvalitet i handleplaner

Fra projekt “Kvalitet i planer – arbejde med §111-planer”, Sønderjyllands Amt og Nordborg Kommune 2002-2003

For at sikre brugernes medindflydelse på deres hverdag har Sønderjyllands Amt og Nordborg Kommune beskæftiget sig med handleplansprocesser, der også inddrager brugere uden et ekspressivt verbalt sprog. Her har de fundet det vigtigt at lave mål for de aftaler og beslutninger, der er truffet med brugeren. Det er også vigtigt at forberede brugerne på handleplanprocessen, selvom nogle mener, at man ikke kan planlægge noget på forhånd uden at slække på brugernes medindflydelse.

Projektet anbefaler, at personalet overvejer sin egen rolle i mødet med brugeren under handleplansforløbet samt, hvordan de kan støtte brugeren til at holde sig til fokus. For at gøre brugeren tryg og som professionel fremstå troværdig og tydelig, kan man benytte sig af visse garantier og/eller dogmeregler. Dogmereglerne udgør de faglige/etiske fordringer, man ønsker at leve op til i samarbejdet med borgeren. Uanset brugerens handicap er det også vigtigt at tage stilling til, hvordan brugeren bedst muligt inddrages aktivt i processen.

Til udarbejdelsen af handleplanen bruges udviklingssamtaler med brugerne, som har til formål at hjælpe brugeren til at blive klar over, hvilke punkter han/hun ønsker en handleplan for. Det er altid en for brugeren fremmed pædagog, der interviewer. Kontaktpersonerne deltager ikke af hensyn til risikoen for, at brugerne tilpasser deres svar eller udtaler sig mindre åbent under deres tilstedeværelse. Ulempen ved kontaktpersonens fravær er, at der kan være væsentlig viden med betydning for samtalesituationen og valg af emner, som intervieweren ikke er i besiddelse af. I de tilfælde hvor brugeren ikke kan deltage aktivt i en udviklingssamtale, foregår samtalen dog via kontaktpersonen, men med tilstedeværelse af brugeren. Man kan benytte videooptagelser af samtalen, hvis der er tvivl om brugerens signaler. Endvidere kan livshistorier eller refleksionsbøger med skemaer til pædagogiske overvejelser være gode i udviklingssamtalen.

Der er ingen begrænsninger på indholdet i brugernes plan, og der stilles heller ikke spørgsmåltegn til punkternes relevans. Stedfortræderen laver et referat, som brugeren godkender og underskriver. Brugeren, kontaktpersonen på værkstedet og hjemmevejlederen deltager alle i udarbejdelsen af handleplanen. Derudover kan brugeren invitere andre. Dernæst omformuleres punkterne i brugerens personlige plan til pædagogiske indsatsområder. Eftersom dialogen skal foregå på brugerens præmisser, anvendes et forståeligt sprog, de nødvendige kommunikationsmidler eller evt. en stedfortræder som brugerens talerør. Det kan godt lade sig gøre at udvide dialogbegrebet til ikke kun at omfatte tale, men også mimik, tegn og signaler.

Handleplanen skal hele tiden inddrages i arbejdet med brugeren og skal kontinuerligt evalueres i forhold til de opsamlede erfaringer. Det er vigtigt, at den indeholder en beskrivelse af målet med forskellige indsatser, som professionelle og brugere sammen er kommet frem til. Men samtidig skal der være plads til dynamik og ændringer. Derudover udarbejdes en pædagogisk plan, hvor den professionelle reflekterer over sine faglige metoder.

Projektmedarbejderne kunne konkludere, at denne type handleplan er meget anderledes end den, de hidtil havde arbejdet ud fra. De tidligere handleplaner havde nemlig udelukkende taget udgangspunkt i, hvordan de professionelle oplever brugerne. Derimod tager de nye handleplaner først og fremmest udgangspunkt i brugernes egne ønsker. Før var handleplanerne også mere konkrete (Et eksempel er: Tim skal i praktik i uge 8), og der var ingen begrundelser for handlingerne. I dag er indsatsområderne mere overordnede (Eksempel: Vi vil arbejde med at give Tim relevante udfordringer).

Udviklingssamtalen har vist sig at være et vigtigt redskab til at afdække brugernes egne ønsker og behov. Projektmedarbejderne vurderer også, at det er godt at indtænke kvalitetsspørgsmål undervejs såsom: Hvorfor og på hvilken måde er det godt at arbejde med et bestemt indsatsområde? Kvalitetstænkningen sikrer nemlig aktualitet og inddragelse af brugerne. En anden erfaring er, at forberedelsen af projektet overfor brugerne er meget vigtig, for jo bedre forberedte de er, jo lettere er det at lave handleplanen.

Alt i alt har medarbejderne lært, at systematik i arbejdet giver kontinuitet i indsatsen, og den røde tråd bliver synlig. Tillid og sikkerhed giver mere fortrolighed brugerne og personalet imellem. Det er vigtigt at være til stede, når der er behov for det, og dialogen kan give brugerne større selvværd.

Læs mere:
Nordborg Kommune og Sønderjyllands Amt: “Projekt Kvalitet i planer – arbejde med § 111- planer. Håndbog, idékatalog og metodekatalog”. 2002-2003.

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS