Udskriv

Handleplanskataloget

Fra Handleplansnetværkene i Københavns Amt 2001-2003

Handleplansnetværkene i Københavns Amt blev etableret i 2001 med det formål, at deltagerne (som er medarbejdere ved amtets bo- og dagtilbud) skal:

  • Fungere som videnspersoner i handleplansarbejdet
  • Medvirke til metodeudvikling indenfor handleplansområdet
  • Danne afsæt for erfaringsudveksling
Netværkene har beskæftiget sig særligt med inddragelsen af brugere uden et verbalt sprog i udarbejdelsen af handleplaner. De har udgivet “Handleplanskataloget” med tilhørende diskette og et “Idékatalog”, der giver gode råd til, hvordan man kan kommunikere med denne type brugere i forbindelse med handleplanerne.

Handleplansnetværkene foreslår blandt andet, at man udarbejder en ønskebog til alle brugere. Idéen er her, at personalet skriver i ønskebogen hver gang, de oplever, at en bruger giver udtryk for et ønske. Dette må gerne ske i kombination med en udarbejdelse af brugernes livshistorier.

Derudover nævnes digitale billeder som et godt redskab til at hjælpe brugeren med at huske oplevelser, gøremål og aktiviteter. Billederne kan også understøtte en dialog. KAT-kassen (som står for Kognitiv Affektiv Træning) kan hjælpe brugerne med at udtrykke følelser ved hjælp af eksempelvis ansigtssymboler og en temperaturmåler. Dette kan give en større selvforståelse, både når det gælder sociale relationer og forståelse af egne og andres behov og motiver.

Det kan også være til gavn for handleplanerne at foretage et interview med brugeren ud fra en rollespil-analysemodel ( – også kaldet BMV-modellen). Rollespillet består i alt af tre personer: “Beboeren/brugeren”, “journalisten” og “observatøren”. En eller flere medarbejdere, der kender brugeren godt, skal forsøge at spille brugeren ved at sætte sig i brugerens sted og formulere ønsker og mål på brugerens vegne. Journalisten spørger så nysgerrigt ind til brugerens ønsker og behov – vedkommende må ikke kende brugeren i forvejen for at undgå forudfattede idéer. Observatøren lytter udefra, laver noter og sørger for, at målene bliver skrevet ned. Metoden kan tage udgangspunkt i et interviewskema, som indeholder ca. ti hovedoverskrifter med tilhørende underpunkter. Handleplansnetværkene foreslår følgende emner: 1) Drømme og visioner, 2) Hverdagslivet, 3) Arbejdslivet, 4) Fritidslivet/interesser, 5) Det sociale liv/netværk, 6) Den personlige hjælper, 7) Hjælpemidler/helbred, 8) Botilbud, 9) Udviklingsområder. Det skal fremgå af handleplanerne, at det ikke er beboeren selv, der har udtrykt ønskerne, men at de er baseret på medarbejdernes observationer af brugeren.

Handleplansnetværkene fremhæver endvidere tegnsprog og tegn-til-tale (TTT), da det gør sproget visuelt, kort og enkelt og dermed kan lette kommunikationen i forbindelse med handleplanen. TTT er lettere at have med at gøre end tegnsprog, som er et selvstændigt sprog med sin egen grammatik og opbygning. Ved TTT sættes tegn til de vigtigste ord i dansk talesprog. Man benytter sig altså af kropssprog, mimik og naturlige tegn.

Visualiseringssystemet TEACCH (som står for Treatment and Education of Autistic and related Communication with handicapped Children) kan støtte autistiske brugere i dagligdagen, idet det overskueliggør dagens sammenhæng og de enkelte opgaver, brugeren støder på i hverdagen. TEACCH er bygget op omkring den fysiske struktur, struktur i tid og arbejdsmetoder. Det handler om, at omgivelserne klart og tydeligt fortæller: “Hvad laver jeg her”.

Ligeledes henvender kommunikationssystemet Pecs (the Picture Exchange Communication System) sig primært til autister. Pecs er et billed-udvekslings-kommunikations-system, der er delt op i seks faser. Det er vigtigt at gennemføre hver fase for at opnå den fulde forståelse. Der skal være en træner, en hjælper og “eleven” til stede. Ved hjælp af nøje udvalgte billeder med objekter, som eleven finder interesse i, skal eleven uden nogen form for verbal støtte give træneren det udvalgte billede af objektet og få dette objekt udleveret af træneren. Her skal hjælperen støtte eleven fysisk til at foretage udvekslingen – også uden kommunikation. Systemet udvikler sig langsomt igennem de næste faser, og for hver fase kommer der noget nyt til. Eleven lærer selv at hente et billede af det ønskede objekt ved arbejdsbordet. Efterhånden kommer der flere objekter og billeder til, så billeder med spørgesætninger, dernæst en hel mappe med billeder at vælge imellem, så bliver sætninger bygget op af billeder, og til sidst kommer der tale/lyd på de sætninger, som eleven har lært at opbygge. Efter noget tid udvikler mange et talesprog, men er det ikke tilfældet, kan Pecs systemet stadig bruges til at udtrykke ønsker med. Computerprogrammet Boardmaker kan blandt andet bruges til frembringelse af billeder i Pecs systemet. Det er nemt at arbejde med, og billederne kan forstørres og mindskes.

Marte Meo metoden kan anvendes til at observere og analysere brugernes samspil og kommunikation, da den er baseret på videooptagelser af almindelige dagligdagssituationer. Metoden har på baggrund af nyere udviklingspsykologisk forskning udviklet konkrete analyseredskaber, hvormed samspil kan observeres og analyseres. Metoden baserer sig på seks elementer: Teknisk udstyr, videooptagelse, interaktionsanalyse, professionel diagnoseliste ud fra Marte Meo principperne, Marte Meo billeder i samspillet og tilbagemelding på videooptagelserne til de involverede.

Dette er de metoder, Handleplansnetværkene foreslår at bruge ved inddragelse af brugere uden et ekspressivt verbalt sprog i udarbejdelsen af handleplaner.

Læs mere:
Handleplansnetværkene: “Handleplanskataloget. Metoder og redskaber”. Københavns Amt 2001-2003.

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS