Udskriv

Undren som pædagogisk praksis

Fra projekt “Som ringe i vandet – har du undret dig over?”, Sønderjyllands Amt 1991-1992.

Botilbuddene Løgumgård og Odinsgård igangsatte sammen med Specialrådgivningen i Sønderjyllands Amt dette projekt med formålet:

  • At styrke det faglige arbejde i relation til mennesker med svær udviklingshæmning i botilbud.
  • At styrke og udvikle medarbejderrollen.
  • At sætte gang i den pædagogiske debat.
Projektmedarbejderne fremhævede, at det at undre sig bør være en vigtig bestanddel i det daglige pædagogiske arbejde, da det kan åbne mulighed for bedre og dybere faglig snak og give større interesse for hinandens arbejde. Desuden giver undren plads til at bruge hinandens ressourcer, at tage problemstillinger op inden de bliver alt for problematiske samt en mere målrettet pædagogisk praksis. Derfor fik hver medarbejder til opgave at nedfælde sin undren omkring beboerne under projektet. Materialet blev indsamlet og diskuteret på et fælles møde. Det gav en mere dynamisk personalegruppe og mere dybdegående faglige diskussioner.

Det fik projektgruppen til at rette fokus mod kvaliteten af samværet og nærheden til beboerne i hverdagen. De oplevede det som vigtigt, at personalegruppen var under konstant udvikling. Vaner og traditioner i boformerne kan ganske vist være med til at skabe tryghed og forventningsfuld glæde. Men de kan også skabe en slags “sådan plejer vi tilstand”, hvor der ikke bliver krævet argumenter for handlingerne eller stillet forslag til andre måder at gøre tingene på. For at forbedre samarbejdet i personalegruppen bad man nu også pædagogerne om at “undre sig over hinanden” og hinandens måder at gøre tingene på. Alle deltog først i en temadag om livskvalitet og evaluering af relationer i samarbejdet. Her fik deltagerne udleveret et skema indeholdende spørgsmål vedrørende selvet, netværket og bemestring (dvs. evnen til at se sig selv med andres øjne, kvantiteten og kvaliteten af ens relationspartnere i personalegruppen og ens muligheder for at have indflydelse på relationerne).

Da projektgruppen opfattede kommunikation som et samspil mellem to eller flere, stillede det også et stort krav til medarbejderne. Gruppen påpegede, at det er vigtigt at skabe en kommunikativ atmosfære omkring mennesker med udviklingshæmning, at medarbejderne henvender sig til beboerne og giver sig tid til at vente på beboernes svar. Derudover er det vigtigt, at personalet stimulerer beboerne til at kommunikere og derefter tolker på bedste vis – og tør overfortolke.

Men projektet påpegede også, at rammerne for dagligdagen for mennesker med svær udviklingshæmning og deres medvirken heri er meget afhængig af den struktur og forudsigelighed, der er i miljøet. Derfor mener projektgruppen, at struktur kan bruges som et pædagogisk værktøj. Ved hjælp af struktur kan beboeren nemlig hjælpes til at få overblik over dagen og på længere sigt sit liv. Struktur og forudsigelighed er også medvirkende til, at aktiviteterne bliver mere interessante for den enkelte i kraft af genkendelsen og gentagelsen. Men det kan også gøre det lettere for pædagogen at vide, hvad der skal gøres, og give større ensartethed, idet medarbejderne reagerer ens. Erfaringerne i projektet viser, at en struktureret aktivitet, der ikke har et defineret mål, giver øgede udviklingsmuligheder for beboerne.

Samtidig fremhæver projektgruppen, at valg også er et vigtigt pædagogisk redskab, da valgmuligheder giver beboeren bedre mulighed for at føle sig betydningsfuld, styrker selvværdsfølelsen og giver livet mere mening og fylde. Desuden giver valgmuligheder samspilsmuligheder og en større forståelse for, at et initiativ kan betale sig. Det giver også højere grad af ligeværdighed og underbygger kommunikationen og muligheden for at påvirke omgivelserne.

Gruppens erfaringer viser, at en koncentration af arbejdet omkring en enkelt eller få beboere kan være utroligt udviklende for hele gruppen, selvom det umiddelbart kan ligne en begrænsning. De råder andre til at være forberedt på, at alt virker uoverskueligt, frustrerende og tager tid i begyndelsen. Ikke desto mindre er det en meget vigtig fase, da personalegruppen her får klarlagt sine normer og holdninger og et fælles udgangspunkt for projektet. De kunne dog godt have brugt, at alle kollegaer havde fået flere informationer tidligt i forløbet, og at der var blevet lavet en løbende opfølgning på projektet. De har oplevet det som en fordel at arbejde på tværs af botilbuddene, idet de forskellige baggrunde har været givende for de pædagogiske diskussioner.

Læs mere:
Projektgruppen under projekt “Svært udviklingshæmmede på boinstitution”: “Som ringe i vandet – har du undret dig over?”. Specialrådgivningen Sønderjyllands Amt 1991-1992.

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS