Udskriv

Medarbejderrollen ved brug af digitale billeder

Fra “Digitale billeder – en nødvendig kommunikationsform”, Åmosen i Vestsjællands Amt 2000.

Værkstedet Åmosen anser forholdet mellem pædagoger og brugere som afgørende for kommunikationen. I arbejdet med computere som kommunikationsmiddel får brugere og pædagoger noget at være sammen om, og her er det vigtigt, at pædagogerne sørger for at styre deres trang til at bestemme, så relationen bliver mere ligeværdig. Åmosen fraråder fx at stille tåbelige spørgsmål, som pædagogen selv kender svaret på – og også oftest selv svarer på, fordi man ikke gider at vente på svaret. Et typisk eksempel på dette er: “Hvilken farve har den bil?”.

Som Åmosen beskriver det, er det pædagogens åbenhed og tålmodighed, der skaber en relation, hvor dialogen bliver fælles. Åmosen har derfor udarbejdet nogle huskeregler til personalet, som lyder:

  • Slap af
  • Lad vær med at punke
  • Vent på et udspil
  • Drop skolemesteren
  • Skab en tilladende stemning
  • Peg selv rundt på skærmen
  • Husk det er ok at tie stille
  • Vær selv nysgerrig, når du går på opdagelse i billedet
For at brugeren kan stille krav til den hjælp, han/hun har brug for, er det vigtigt, at hjælperen opfatter relationen som unik og ikke lader sig styre af kollektive regler eller kollegiale hensyn. Man skal betragte det som et møde mellem to mennesker, der gensidigt skal finde hinanden og sammen finde et fælles grundlag. Af den grund er det bedre, at den fodboldinteresserede pædagog er med til at lave programmer om fodbold end den pædagog, der fx er bedst til at snakke om følelser.

Læs mere:
Bruus-Jensen, Lisbeth og Poul Hansen: “Digitale billeder – en nødvendig kommunikationsform: mediepædagogisk arbejde”. Forlaget Udvikling, 2000.

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS