Medarbejderrollen ved brug af digitale billeder

Fra “Digitale billeder – en nødvendig kommunikationsform”, Åmosen i Vestsjællands Amt 2000.

Værkstedet Åmosen anser forholdet mellem pædagoger og brugere som afgørende for kommunikationen. I arbejdet med computere som kommunikationsmiddel får brugere og pædagoger noget at være sammen om, og her er det vigtigt, at pædagogerne sørger for at styre deres trang til at bestemme, så relationen bliver mere ligeværdig. Åmosen fraråder fx at stille tåbelige spørgsmål, som pædagogen selv kender svaret på – og også oftest selv svarer på, fordi man ikke gider at vente på svaret. Et typisk eksempel på dette er: “Hvilken farve har den bil?”.

Som Åmosen beskriver det, er det pædagogens åbenhed og tålmodighed, der skaber en relation, hvor dialogen bliver fælles. Åmosen har derfor udarbejdet nogle huskeregler til personalet, som lyder:

Slap af
Lad vær med at punke
Vent på et udspil
Drop skolemesteren
Skab en tilladende stemning
Peg selv rundt på skærmen
Husk det er ok at tie stille
Vær selv nysgerrig, når du går på opdagelse i billedet

For at brugeren kan stille krav til den hjælp, han/hun har brug for, er det vigtigt, at hjælperen opfatter relationen som unik og ikke lader sig styre af kollektive regler eller kollegiale hensyn. Man skal betragte det som et møde mellem to mennesker, der gensidigt skal finde hinanden og sammen finde et fælles grundlag. Af den grund er det bedre, at den fodboldinteresserede pædagog er med til at lave programmer om fodbold end den pædagog, der fx er bedst til at snakke om følelser.

Læs mere:
Bruus-Jensen, Lisbeth og Poul Hansen: “Digitale billeder – en nødvendig kommunikationsform: mediepædagogisk arbejde”. Forlaget Udvikling, 2000.

Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS





Forside Hvad er kommunikation? At være er at være i kommunikation Det søgende menneske Et interaktionistisk kommunikationsbegreb Om at forstå ting Oplevelser Udvalgt litteratur Kommunikationsanalyse Bredt om analyse Selvværd og gennemslagskraft Interview og samtale Interview af brugere uden et verbalt sprog Livshistorier Den interaktionsbaserede beskrivelsesmetode Et personlighedsbillede Livshistoriebøger Observation Artikel om LEA-modellen Selvskadende adfærd som kommunikationsmiddel Videooptagelser Video til interaktionsanalyse Videoanalyse af selvskadende adfærd Udvalgt litteratur Kommunikationsmiljø Kommunikation brugerne imellem Børns samvær Medarbejderrollen At lære sammen Det ka’ nytte Et relationistisk perspektiv Medarbejderrollen ved brug af digitale billeder Undren som pædagogisk praksis Varierede erfarings- og læringsmiljøer Organisationsstruktur Handleplanskatalog Kvalitet i handleplaner Struktur som pædagogisk værktøj Strukturering af tid og ressourcer Varierede erfarings- og læringsmiljøer Samarbejde med andre Udvalgt litteratur Metodeguide Bliss Praktiske erfaringer Fordele og ulemper ved Bliss En bruger fortæller Udvalgt litteratur Computerprogrammer Praktiske erfaringer At miste talen og være lam Computere og digitale billeder En computer i huset En hurtig kommunikationsform Projekt Sejr og hans computer Udvalgt litteratur Fotografier Praktiske erfaringer Billeder i brugerundersøgelse Billeder i dagprogram Digitale billeder Digitale billeder at tale med Tanker og etik om billedbrug Øjnene som kontaktmiddel Udvalgt litteratur KAT-kassen Udvalgt litteratur Konkreter Praktiske erfaringer Konkreter til dagprogram Kropssprog Praktiske erfaringer Blindepædagogik Kommunikation med blinde Råd til kommunikation med døvblinde Tolkning af kropssprog Udvalgt litteratur PECS Piktogrammer Praktiske erfaringer Piktogrammer i dagprogram Talemaskiner Praktiske erfaringer Individereprojekt Tegn til tale Praktiske erfaringer Fordele og ulemper med tegn til tale Om tegn til tale til børn med autisme Udvalgt litteratur Tegnsprog Praktiske erfaringer Gode råd til tegnsprog Udvalgt litteratur Om SUS projektet Kontakt Generelle links Projektet stoppede i 2006, men hjemmesiden bevares. Socialt Udviklingscenter SUS fortsætter arbejdet med bl.a kommunikationsudvikling. Se mere på www.sus.dk	Medarbejderrollen ved brug af digitale billeder Fra “Digitale billeder – en nødvendig kommunikationsform”, Åmosen i Vestsjællands Amt 2000. Værkstedet Åmosen anser forholdet mellem pædagoger og brugere som afgørende for kommunikationen. I arbejdet med computere som kommunikationsmiddel får brugere og pædagoger noget at være sammen om, og her er det vigtigt, at pædagogerne sørger for at styre deres trang til at bestemme, så relationen bliver mere ligeværdig. Åmosen fraråder fx at stille tåbelige spørgsmål, som pædagogen selv kender svaret på – og også oftest selv svarer på, fordi man ikke gider at vente på svaret. Et typisk eksempel på dette er: “Hvilken farve har den bil?”. Som Åmosen beskriver det, er det pædagogens åbenhed og tålmodighed, der skaber en relation, hvor dialogen bliver fælles. Åmosen har derfor udarbejdet nogle huskeregler til personalet, som lyder: Slap af Lad vær med at punke Vent på et udspil Drop skolemesteren Skab en tilladende stemning Peg selv rundt på skærmen Husk det er ok at tie stille Vær selv nysgerrig, når du går på opdagelse i billedet For at brugeren kan stille krav til den hjælp, han/hun har brug for, er det vigtigt, at hjælperen opfatter relationen som unik og ikke lader sig styre af kollektive regler eller kollegiale hensyn. Man skal betragte det som et møde mellem to mennesker, der gensidigt skal finde hinanden og sammen finde et fælles grundlag. Af den grund er det bedre, at den fodboldinteresserede pædagog er med til at lave programmer om fodbold end den pædagog, der fx er bedst til at snakke om følelser. Læs mere: Bruus-Jensen, Lisbeth og Poul Hansen: “Digitale billeder – en nødvendig kommunikationsform: mediepædagogisk arbejde”. Forlaget Udvikling, 2000.

	Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS