Udskriv

At lære sammen

Fra projekt “De ku’, vi lærte sammen forandrer vi os”, Sønderjyllands Amt 1992

I dette projekt deltog forskellige værksteder, aktivitetshuse og daghjem, hvor næsten samtlige brugere har udviklingshæmning, der ikke har noget verbalt sprog og generelt er meget lidt motorisk kommunikerende. De deltagende institutioner eksperimenterede hver især med forskellige metoder såsom pictogrammer, Bliss med mere afhængigt af brugerne. Projektet blev overordnet styret af et menneskesyn, der opfatter mennesket som et socialt individ, som udvikler sig i en bestandig vekselvirkning med omgivelserne. Ud fra den opfattelse er medarbejderrollen af afgørende betydning for brugerens udvikling. Tilliden rettes mod personen med udviklingshæmning og tvivlen mod medarbejderne selv.

Projektet sigtede mod at tilrettelægge et kommunikativt miljø, som sikrer en fælles forståelse af brugerens ytringer, signaler, handlinger m.m. Medarbejderne skulle være sensitive, og personen med udviklingshæmning skulle bestemme tempoet i samspillet. Det var derfor vigtigt, at medarbejderne respekterede pauser, når brugeren havde behov for at koble fra. Samtidig skulle de være opmærksomme på, hvornår personen med udviklingshæmning ønskede at kommunikere igen.

Under projektforløbet oplevede medarbejderne, at de ofte kunne ændre brugernes adfærd i en positiv retning, hvis blot pædagogerne reagerede ens på deres kommunikation og handlinger. Tidligere kunne en pædagog og en bruger have et “internt sprog”, hvilket kunne give problemer, når en vikar fx skulle arbejde med personen og ikke beherskede det interne sprog. Medarbejderne blev også mere bevidste om, at brugernes adfærd har en kommunikativ betydning. De besluttede sig derfor for at arbejde mere med den motoriske kommunikation. Desuden begyndte medarbejderne at arbejde mere sammen på tværs.

Projektgruppen konkluderede, at de var blevet bedre til at eksperimentere og til at forkaste noget, der ikke kan bruges. De ser i dag mere nuanceret på brugerne og laver langt flere individuelle tiltag. Medarbejderne oplever også et bedre samspil med brugerne, idet brugerne har fået større tillid til dem. Pædagogerne planlægger stadig aktiviteterne, men brugerne er bedre inddraget i, hvordan de skal forløbe og hvor længe, og det giver en mere indholdsrig hverdag. Det sociale samspil gruppemedlemmerne imellem er blevet mere levende.

Projektgruppen anbefaler at være minimum to medarbejdere om et sådan projekt, da man har brug for at snakke om erfaringerne. Det er også vigtigt, at medarbejderne udstråler gå-på-mod i kropssproget. Af mere negative ting ved projektet påpeger de, at de har haft økonomiske problemer i forbindelse med indkøb af materialer til projektet og deltagelse i kurser. Projektet har også taget tid fra de andre brugere.

Læs mere:
Kommunikationsgruppen under projekt “Beskæftigelse af svært udviklingshæmmede”: “De ku’, vi lærte sammen forandrer vi os”. Delrapport 1, Specialrådgivningen Sønderjyllands Amt, 1992.

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS