Udskriv

Kommunikationsmiljø

Kommunikation er en gensidig proces mellem mindst to parter. At kommunikere med mennesker uden et verbalt ekspressivt sprog er imidlertid ikke bare at anvende et sæt tekniske redskaber, som en personalegruppe kan trække på efter behov. Skal man forstå og metodeudvikle i relation til kommunikation, må man også medtænke den kontekst, hvori kommunikationen udspiller sig, samt relationerne mellem de parter, der kommunikerer. Tages der ikke højde herfor, kan den reelle kommunikation blive drastisk indskrænket, således at brugeren risikerer en hverdag med minimal kommunikation (enten i omfang eller i meningsindhold). Dette kan illustreres med følgende to eksempler (afdækket i forbindelse med Socialministeriets evaluering), hvor kommunikationen ikke fungerede:

  • I det første eksempel betjente en konkret bruger sig af et tegnsprog, som kun ét enkelt medlem af det ansatte personale også beherskede. Det var således kun, når netop denne pædagog var på arbejde, at det var muligt at kommunikere verbalt, formulere meninger og ønsker – og dermed også have indflydelse på sin hverdag. Det vides ikke, hvorvidt den pågældende bruger brød sig om pædagogen, endsige havde lyst til at drøfte alle ønsker og meninger med vedkommende pædagog. Lige denne pågældende bruger kommunikerede bedst ved hjælp af et bestemt tegnsprog, mens andre brugere samme sted bedre kunne forstå og betjene sig af andre kommunikationsformer.
  • Et andet eksempel på misforståelse af kommunikationsbegrebet og dermed også anvendelsen af kommunikationsredskaber blev fundet i de boformer, hvor alle – såvel brugere som personalemedlemmer – trænes i at anvende samme kommunikative redskab. Derved reduceres alle kommunikationsparters individualitet, og det valgte kommunikationsredskab reduceres fra at være et udtryksmiddel til at være en daglig opgave at kæmpe med, alt efter hvor godt man behersker teknikken bag redskabet, og efter hvor godt netop dette redskab er i stand til at udtrykke og formidle det, som man ønsker at fortælle.
Kommunikation må nødvendigvis indeholde et fælles element for, at man kan gøre sig forståelig med hinanden – og i forlængelse heraf forstås kommunikationsredskaber som midler til at forstærke og udbrede allerede eksisterende kommunikative udspil og tiltag fra en brugers side. Kommunikationsredskaber må således forstås som midler til at tydeliggøre eksisterende kommunikative udspil. Et kommunikationsredskab er således dels en “kommunikativ forstærker”, der gør omverdenen i stand til at få øje på brugerens udspil, så der kan handles herpå, dels gør det muligt for brugeren at påvirke sin omverden (og således også forholde sig til sine kommunikationsudspil ved at reagere på omgivelsernes “svar”). Til illustration heraf skal kort anføres et eksempel med en bruger, der reagerede voldeligt og ødelagde ting, når personalet ikke forstod hendes følelser i det pågældende øjeblik. Personalet besluttede da, at såvel de som brugeren skulle lære tegn-til-tale, så vedkommende kunne vise/fortælle, når hun var vred, ked af det, glad, o.s.v. Det viste sig imidlertid efter et stykke tid, at kun personalet anvendte tegnene – men da begge parter nu kendte dem, oplevede hun, at personalet forstod hendes følelser, når de i situationen anvendte de rigtige tegn.

Kommunikativ forstærkning realiseres imidlertid kun i et miljø præget af en række kommunikative værdier samt kommunikative spilleregler.

Som eksempel på en kommunikativ spilleregel kan nævnes, at enhver tolkning af et ikke sprogligt signal fra en bruger skal efterprøves gennem en sprogliggørelse. Når pædagogen fx spørger, om brugeren har lyst til at gå en tur, og vedkommende reagerer ved at vende kaffekoppen med bunden i vejret, ligger den nævnte kommunikative spilleregel op til følgende udspil fra pædagogernes side: jeg spurgte dig, om du har lyst til at gå en tur. Du har vendt din kaffekop med bunden i vejret. Jeg tror, det betyder, at du gerne vil gå en tur?! Som et eksempel på en kommunikativ værdi skal nævnes “brugerens ret” til at “monopolisere” bestemte temaer i forhold til udvalgte pædagoger (fx pengesager i forhold til pædagog A, kærestesorg i forhold til pædagog B, rengøring og eventuelle uoverenstemmelser med forældre i forhold til pædagog C…).

At opnå kendskab til den rette brug af kommunikationsredskaber kræver naturligvis uddannelse og træning – og at skabe rammer og forståelse for kommunikative værdier og spilleregler kræver holdningsbearbejdning i en form, der kan omsættes til ændret praksis i hverdagen. Såvel videnstilførsel/tilegnelse som holdningsbearbejdning foregår nemmest i uddannelsesforløb, der veksler imellem teoretiske indput, afprøven i praksis og vidensbaseret erfaringsudveksling. Det er også nødvendigt at sikre, at sådanne uddannelsesforløb omfatter brugerens samlede omgivelser, således at der etableres et kommunikativt miljø.

Kommunikative værdier

Som eksempler på kommunikative værdier skal kort peges på følgende:

  • Parterne skal opfatte hinanden som værdige kommunikationspartnere, dvs. som handlende mennesker, der har en hensigt med at engagere sig i relationen til den anden
  • Parterne skal ville hinanden, dvs. de skal have lyst til at indgå i at kommunikere sammen for at realisere et fælles formål
  • Parterne skal ville forstå hinanden. De skal altså have en forståelse for, at den kommunikationsform, som den enkelte part giver sin mening til kende igennem, kan transformeres til et fælles kommunikationssystem, der giver betydning for begge parter

Kommunikative spilleregler

Som eksempler på kommunikative spilleregler skal kort nævnes følgende:

  • Tal aldrig om en bruger, mens vedkommende er til stede
  • Henvend dig direkte til den pågældende bruger og tal “normaldansk” (brug en almindelig sprogbrug)
  • Sæt ord på hvad du gør – og også på hvad du har i sinde at gøre (men lad være at drukne brugeren i ord)
  • Afstem din afprøvende tolkning af et kommunikativt udspil fra brugeren med vedkommende, dvs. sig: Når du gør sådan og sådan, tror jeg, at du mener det og det
Ved hjælp af menuen til venstre kan du læse mere om, hvordan man etablerer et godt kommunikationsmiljø.

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS