Udskriv

Den interaktionsbaserede beskrivelsesmetode

Fra Trekanten i Sønderjyllands Amt 1998-

Værkstedet Trekanten har siden 1998 arbejdet med en interaktionsbaseret beskrivelsesmetode til at udrede, beskrive og analysere mennesker med udviklingshæmnings kommunikative og sociale kompetencer. Projektet er inspireret af Marianne Hedegaards metode til børn med handicap, som så er blevet omsat til voksne. Hvor langt de fleste andre teorier og metoder fokuserer på manglerne hos brugerne, koncentrerer Marianne Hedegaards observationsmetode sig om samspillet mellem den, der observeres, og dem, der indgår i samspillet; dvs. brugeren opfattes som et subjekt og ikke et objekt som i de tidligere teorier. Derudover dækker metoden brugerens kapaciteter, intentioner og eventuelle udviklingsproblemer.

Analysen sker ved, at personalet først afdækker de væsentligste problemstillinger omkring den enkelte brugers kommunikation. Det foregår ved et personalemøde, hvor man i fællesskab udarbejder en kommunikationscirkel med alle de kommunikative signaler, brugeren anvender. Derefter videooptages brugeren i samspil med pædagogerne og andre brugere. Der udvælges nogle klip, som nedskrives grundigt og systematisk, hvorefter de bliver tolket. For at kontrollere, om tolkningerne er rigtige, efterprøves kommunikationssituationerne. Desuden anvender man brugernes livshistorier og udviklingssamtaler til kommunikationsanalysen, fordi man undervejs i projektet fandt ud af, at man i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning oftest kun er opmærksom på fremtiden og ikke fortiden.

Analysen beskriver brugernes kommunikationsmønstre, reaktioner og samspil med omverden. Der gøres også rede for eventuelle manglende kompetencer i forhold til fx at udtrykke egne ønsker og behov eller at indgå i det sociale samspil. På samme vis afdækkes miljøets kompetencer (dvs. personalets arbejde). Videooptagelserne kan være meget lærerige for pædagogerne, idet de her kan opdage ting, de overser i hverdagen. Analysen afsluttes med handlingsforslag, der løbende evalueres og revideres. Der udarbejdes også en ordbog til hver enkelt bruger.

Trekanten har valgt at lade fire pædagoger – og ikke alle – arbejde med kommunikationsanalyserne. Den enkelte brugers kontaktperson inddrages altid. De har endvidere af og til inddraget botilbuddene i forbindelse med kommunikationsarbejdet. Botilbuddene vil meget gerne samarbejde og bruger også den udarbejdede ordbog til hver bruger.

Projektgruppen konkluderer, at det kræver en fælles forståelse og indsats i personalegruppen fra begyndelsen at gennemføre sådan et projekt. Og det kræver tid. Af positive erfaringer fremhæver de, at de ikke længere oplever brugerne som nogle, der giver problemer i hverdagen, men er blevet mere fokuserede på deres kompetencer. Den teoretiske baggrund har gjort det lettere at videreformidle viden til hele personalegruppen. Pædagogerne er i det hele taget begyndt at reflektere mere over deres arbejde. Desuden er det sociale fællesskab blandt brugerne blevet bedre.

Læs mere:
Bang, Per: “Kommunikation som udviklingsværktøj” i: sie nr. 1 februar/marts 2001.

Bohsen, Anna Marie: “Ordsprog” i: Socialpædagogen nr. 17, 23. august 2001.

Jørgensen, Vita og Lisa Sejrup Johansen: “Den interaktionsbaserede beskrivelsesmetode – et værktøj”. Deltidsholdet DPH optag 98, studierapport januar 2000.

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS