Udskriv

Hvad er kommunikation?

Der er i hvert fald tre centrale elementer, der har betydning for forståelsen af kommunikation:

  • Relationen er central, fordi kommunikation finder sted mellem mennesker
  • Al kommunikation forudsætter, at kommunikationspartneren tillægges betydning
  • Kommunikation har en hensigt og nogle funktioner (hvis kommunikationen fratages sine funktioner, bliver den ligegyldig).

Relationen er central, fordi kommunikation finder sted mellem mennesker

Kommunikation foregår mellem mennesker, mellem handlende personer, der kan skabe relationer og forene deres anstrengelser. Denne afgrænsning af kommunikation er vigtig i en tid, hvor menneskers indbyrdes kommunikation i stigende omfang erstattes af interaktion med forskellige former for “kommunikationsteknik”. Når man skal vurdere al den teknik, der i øjeblikket udvikles til mennesker med handicap, er det vigtigt at tage stilling til, om teknikken fremmer eller hæmmer kommunikationen mennesker imellem.

Man må gøre op med mere traditionelle forestillinger om, at socialpædagogisk arbejde tager sit udgangspunkt i beskrivelser af brugerens svagheder og ressourcer for herudfra at iværksætte træning og handleplaner. Man må flytte fokus væk fra den enkelte bruger og hen imod de samspil, de relationer, brugeren skabes og skaber sig igennem.

Al kommunikation forudsætter, at kommunikationspartneren tillægges betydning

Kommunikation er kendetegnet ved, at mennesker prøver at forene og koordinere deres anstrengelser gennem udveksling af information. Hermed lægges der op til, at kommunikation er præget af kommunikationsdeltagernes ligeværdige indflydelse. Set i dette perspektiv adskiller kommunikation sig fra det at beordre, at træne eller behandle ud fra samfundets eller pædagogiske eksperters fastsatte mål for adfærd.

Det socialpædagogiske støttepersonale må forsøge at blive bedre til at forstå og tolke, også de “spæde” kommunikative udtryk, der kommer fra brugerne, således at de oplever at blive tillagt betydning som kommunikationspartnere.

Kommunikation har en hensigt og nogle funktioner

Kommunikation er rettet mod et eller flere formål og har på denne måde nogle funktioner. Det kan være at etablere eller vedligeholde relationer, at nå til en større forståelse af kommunikationspartneren og sig selv eller at nå frem til et konkret fælles resultat. At indse, at kommunikation har nogle funktioner, er vigtigt, hvis man vil forstå de betingelser, der skal være til stede i pædagogisk arbejde med kommunikation og kommunikationsudvikling.

Medarbejderne må forsøge at sikre, at de valg og ønsker, brugerne giver udtryk for, også får betydning og konsekvenser. Støttepersonerne må gøre kommunikationen betydningsfuld.

Kommunikative udtryk kan have mange former

Til sidst skal det tilføjes, at kommunikation ikke behøver at være bundet til det kulturelt etablerede sprog. Kommunikation skal forstås i bred forstand, som alle de måder, hvorigennem vi via sprog, tegn, bevægelser og holdninger forsøger at informere hinanden.

Ideelt set bør støttepersoner kunne beherske et meget bredt spektrum af kommunikationsteknikker, så en bruger fx ikke “lades i stikken”, såfremt kun én af de socialpædagogiske medarbejdere kan anvende tegn-til-tale, hvis det nu er vedkommende brugers foretrukne kommunikationsmedie. I hvert fald bør støttepersonerne have øjnene åbne for, at alle mennesker kommunikerer med brug af flere kommunikationsmedier på samme tid – kropssprog understøtter eller modificerer således det talte sprog.

Støttepersoner har ofte let ved at beskrive brugerne og deres handicap. Til gengæld kan de have svært ved at beskrive og udvikle de relationer, brugerne indgår i. At fokusere på relationerne bringer støttepersonerne ind i billedet på en ny måde, idet de pludselig selv indgår med deres kommunikative kompetence, deres forståelser, deres empati og sanselighed i de relationer, der skal beskrives og udvikles. Det er således vigtigt ikke kun at se på brugernes manglende kommunikative formåen, men også at sætte sin egen formåen til debat. Er man som støtteperson god nok til at forstå og gøre sig forståelig, tolke, give valgmuligheder og i det daglige gøre det betydningsfuldt at kommunikere?

I dette relationsperspektiv kan der rejses to problemstillinger: Hvordan er brugerne, og hvordan er støttepersonerne kommunikationshandicappede? Når det er relationerne, samspillet, der skal udvikles og arbejdes med, kan adskillelsen mellem brugere og støttepersoner ikke bevares. Hvis støttepersonerne bliver bedre til at udtrykke sig, til at forstå og give kommunikationen større betydning, så vil det også udvikle samspillet, og dermed give brugerne nye kommunikative muligheder.

Der kan således skelnes mellem to forskellige måder at arbejde pædagogisk med kommunikationsudvikling på. Nemlig via kommunikationstræning, hvor brugeren med handicap gennem undervisnings- og træningsprogrammer m.m. oplæres i brug af forskellige former for symboler (konkreter, talebøffer, piktogrammer, bliss, boardmarker, tegn-til-tale osv.). Brugeren med handicap er problemet. Eller en relationsorienteret pædagogik, hvor det drejer sig om at gøre kommunikation menings- og betydningsfuldt gennem udvikling af de relationer, brugeren indgår i. Relationerne er problemet.

Ved hjælp af menuen til venstre kan du læse mere om opfattelser af kommunikation.

   
  Projektet Kommunikationsudvikling udføres af Socialt Udviklingscenter SUS